Mælkebøtten
Taraxacum officinale
Jeg har valgt Mælkebøtten eller Løvetand ( latin – Taraxacum officinale), som mit logo fordi :
- Den er noget af det smukkeste jeg ved
- Den lyser af glæde, livskraft og vilje
- Fordi den kan findes de mest utænkelige og umulige steder – midt i et fint rosenbed og i en lille revne i asfalten
Gode egenskaber
Mælkebøtten opfattes af mange som ukrudt, men har også mange gode egenskaber - er f.eks. meget rig på vitaminer og mineraler. – Den kendes over det meste af den tempererede verden og alene i Danmark findes mere end 800 arter. Mælkebøtten er flerårig og har en lang pælerod, der hjælper planten til også at klare sig i tørke, hvor andre planter tørster og måske må give op. Mælkebøttens lange solide pælerod, der kan blive op til ½ meter lang, gør at den er vanskelig at fjerne og dens livskraft betyder, at et lille stykke rod, der er ladt tilbage kan være grobund for nye skud. Derudover formeres Mælkebøtten ved frø om foråret og den kan lave frø uden bestøvning og hermed give sine egenskaber videre.
Mælkebøtten er en kurveblomst og det, der ser ud som en enkelt blomst er i virkeligheden en samling af små blomster, der danner et samlet hele – ligesom vi mennesker. Mælkebøtten er blandt de første forårsblomster, men den egner sig ikke til at plukke og sætte i en vase. Den begynder omgående at hænge med hovedet og man må derfor lade den blive på sin rod og nyde den der. Den indeholder store mængder karotin – et stof som vi omdanner til A-vitamin, men også mange andre gode sager. Dens nye blade kan fint bruges i salater og en dyrket slægtning kendes og bruges nu som rucculasalet.
Som brugsplante er Mælkebøtten meget velegnet. Bladene kan som nævnt bruges til salat, stænglerne kan anvendes til marmelade, rødderne brugte man under krigen til at lave kaffeerstatning af og man kan lave helsedrik, vin og likør og meget andet.
Fandens Mælkebøtte
Jeg er ingen sart mimose
eller nogen pragtfuld rose,
ingen lilje skær og fin,
ingen duftende jasmin.
Overalt jeg frodigt skyder
og min blomsterpragt man nyder;
men man sparker mig med foden,
og jeg rykkes op med roden.
Mine fnug, når jkeg dem fælder,
er der glade børn, der tæller.
Når jeg kildrer deres næser,
Spørger de, imens de blæser:
Er en kæreste i vente ?
Er der mer´ end én at hente ?
Eller: Kan jeg snart mig sole
I en ny og festlig kjole ?
Det er mine lyse stunder,
Ingen andre jeg misunder.
Jeg skal nok mig selv beskytte.
Jeg er Fandens Mælkebøtte.
Af Vibeke Strybe,
fra digtsamlingen ”Fandens Mælkebøtte”
Forlaget Tommeliden 1981.
Lidt for sjov – opskrifter
Mælkebøttesalat
- 2 store kopper mælkebøtteblade
- 1 lille løg
- 1 fed hvidløg
- krydderurter fra haven – timian , persille,
- pebermynte
- 3 spsk. olie
- 1 tsk. citronsaft
- salt & peber
- Riv eller skær mælkebøttebladene i småstykker og bland dem med det fintsnittede løg, hvidløg og urterne. Bland en dressing af olie, eddike, lidt honning, salt& peber og hæld den over salaten.
Mælkebøttelikør.
- 3 håndfulde af de gule blomsterblade
- 0,33 l vodka 42 %
- 2 dl. sukker
- saft af ½ citron
- Lad alt trække i ca. 10 dage. Sigt likøren og hæld det på flaske. Kan drikkes næsten med det samme.