Særlig henvendt til unge

"Er du ung og har det svært? Føler du dig alene eller anderledes? Føler du dig presset og ved ikke, hvordan du skal håndtere det. Du kan altid ringe eller skrive for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig"

Som ung er du i gang med at opbygge en identitet – at finde ud af hvem du er, hvad du kan lide og hvad du ikke kan lide. Det handler om, hvad du føler for inde i dig, men det handler også om, hvad du synes andre skal se af dig. På de sociale medier er det mere overfladisk. Her fortælles om alle succeserne. Men alle har også en side af sig selv, som ikke altid er fyldt med succes. Her kan der være følelser af usikkerhed, ikke at slå til, at have andre interesser end ”de andre” eller bare føle sig anderledes. Det er ubehageligt ikke at kunne leve op til sine egne forventninger og ofte føle, at andre forventer noget, som du ikke kan give.

Måske har du konstant har tanker om, hvordan andre opfatter dig, og du kan ikke finde ro med dig selv. Du føler dig måske stresset af både et indre og et ydre pres. Det kan være, du har oplevet at blive mobbet i skolen, og det kan sidde virkelig dybt. Måske er du bange for, at det sker igen.

Det kan også være, at du oplever angst for konkrete situationer eller social angst, som viser sig, når du skal være sammen med flere mennesker, hvor du ikke kender dem alle.

Eller du kan opleve en tristhed og tomhed over, at alle andre tilsyneladende lever et meget mere spændende og farverigt liv end dig selv, og det kan få dig til at trække dig mere og mere væk fra andre mennesker.

Måske kæmper du med OCD, spiseforstyrrelse, cutting eller egentlig depression. I disse situationer kan det være afgørende at søge behandling hos en psykolog, som ved noget om disse lidelser og som du oplever at have det godt med. Her kan du fortælle alt det, som kun få får lov at se.

Husk at jeg som psykolog har tavshedspligt – hvad du fortæller mig, bliver mellem os.