Blomstermodellen
Historien om blomstermodellen
Engang for længe siden var jeg en lille pige i den sorte skole. Dette vidste jeg naturligvis ikke i starten. Jeg var mødt op, ligesom flere af de andre børn, med en iver efter at lære om den store verden og især efter at lære at læse.
I starten af året var der mange ivrige børn og en skov af hænder op i luften, når lærerinden, som det hed dengang, spurgte om noget. Efterhånden som året gik kom håndsoprækningen ned i bordhøjde med albuen støttet på bordet, og senere blev fingeren forsigtigt rakt sådan nærmest ud for kinden, så man kunne fortryde, hvis lærerindens blik strejfede en for hårdt, så kunne fingeren sådan glide nærmest ned af sig selv ind under næsen. ”Markerede du?” blev der spurgt. ”Mig? – nej!”
Der er altid et rationale bag børns handlinger, og i den sorte skole vidste alle børn efter et lille år med lærerinden, at der fandtes to slags svar: de rigtige og de forkerte. Hvis barnet svarede rigtigt, blev barnet rost til skyerne som er klogt og godt barn, og at være rigtig blev en egenskab hos barnet, som endda kunne være så heldig at komme ind som medlem af de rigtige og de kloge børns klub.
Omvendt hændte det jo, at et barn svarede forkert i følge lærerinden og hendes manualer og facitlister, og så gik der gang i detroniseringen. Hvis lærerinden var i det onde lune, blev barnet udnævnt til dum, uduelig, umulig og mange andre u-ord. I klub med de børn der aldrig ville drive det til noget.
Det blev i løbet af året vældig risikofyldt at svare for normen var sat. Der fandtes kun to slags svar, intet kunne hedde måske eller kunne det tænkes at… Rigtigt og forkert, hvidt eller sort var parolen.
Som voksen blev jeg optaget af symbolikken i Kirsebærblomsten, som er samuraiens blomst. En Aikidomester fortalte mig engang, at samuraien, før han drog i krig, skar et hurtigt snit i Kirsebærtræets stamme med sit sværd og ridsede sit motto. En symbolsk beskyttende handling med håbet om, at han kunne vende tilbage og læse det.
Kirsebærblomsten tog jeg til mig som mit logo for min psykolog virksomhed, dels på grund af samuraihistorien og dels fordi en blomst har mange blade. At bladene ligesom svar, meninger og holdninger ligger ved siden af hinanden i en ring og supplerer og beriger hinanden. Via blomstermodellen overskrider vi den gamle dikotomi tænkning om, at der kun findes to svar rigtigt og forkert, og vi overskrider tendensen til alliancer i vores udtalelser. I stedet taler enhver i følge modellen med sin stemme. Alle stemmer inviteres frem, også måske, muligvis og kunne det tænkes at. Sætninger, som starter med jeg ved ikke rigtigt, bydes særligt velkomne, for vi ved jo, at de kan være døren ind til noget nyt, som åbner sig, noget som skal formuleres frem.
I grupper taler hver med sin stemme, deler sine indtryk, observationer, antagelser…, og i arbejdet ud fra blomstermodellen bliver det synligt, at hvert menneske tænker på sin måde, at vi har hver vores version af virkeligheden, at det er forskelligt, hvad vi hæfter os ved. Vi tegner en blomst med mange blade på tavlen, og den inkluderer multi-vers, som er den chilenske biolog og videnskabsmand Humberto Maturanas ord for vore mange versioner af virkeligheden.
Kirsebærblomsten sætter ingen begrænsning for, hvad vi kan inkludere, når vi deler vore iagttagelser og tanker, for hvis en krans af blade ikke er nok til at få alle facetter med, installerer vi en mere og måske endnu en. At arbejde bevidsthedsmæssigt ud fra blomstermodellen betyder, at vi inkluderer alt som information for at fremme så nuanceret eller mange facetteret en opfattelse som muligt af det, vi møder i arbejdet med mennesker. Når blomstens blade udfyldes med ord og tekst, som uddybes mundtligt i supervisionsrummet, sker der ofte en tydeliggørelse af hvilke temaer, som er vigtigst at fokusere på for den enkelte eller for arbejdsgruppen.
Samme model bruges som udgangspunkt for storytelling, hvor alle ideer bydes velkomne, indtil det er tydeligt hvilke, der skal bruges i historien og hvilke, der i første omgang skal efterlades og måske bruges eller genbruges i en anden historie.