Artikel: Fodaftryk i ni farver
Footprints og hypnose
Det fælles tredje i en session
”Hvilken farve fodaftryk vil du have?” spørger terapeuten. Scenen er Masterclass i New York med Jeff Zeig[2], og det er min tur til at være klient i en session. Jeg er rejst af sted for at lære mere om ericksoniansk terapi, så jeg vælger de lilla. Milton H. Erickson var farveblind, og lilla var en af de eneste farver, han kunne se, så farven er også blevet et symbol på hans arbejdsmåde. Terapeuten beder mig placere fodaftrykkene på gulvet og stå på dem på strømpesokker og mærke positionen. ”Mærk hvad du er i kontakt med, når du står der”, lyder instruktionen. Det bliver indledningen på en session, hvor de udlagte fodaftryk kommer til at repræsentere en resurse side, som terapeuten adresserer flere gange undervejs i sessionen. Fodaftrykkene bliver et slags anker, og det er nemt at have en relation med dem og dermed en stærk tråd til det, de repræsenterede. Efterhånden er det tilstrækkeligt bare at kaste et blik på dem, og resursesiden aktiveres sansemæssigt.
Footprints er et materiale udviklet af den amerikanske terapeut Susan Dowell[3] til brug i terapi. Hun har oprindeligt tegnet rundt om et par fødder og arbejdede i de første år med footprints i filt. Senere har hun fået lavet en prototype i et blødt vinyl materiale, som gør dem behagelige at røre ved. Footprints eller fodaftryk består nu af en pose med ni par fodaftryk i forskellige farver: grøn, lilla, rød, orange, gul, sort, grå, blå og hudfarvet. Farverne får ofte stor betydning for det, klienten vælger at lade fodaftrykkene repræsentere, og det er klienten, som bestemmer, hvad farven repræsenterer.
Footprints er et projektivt materiale, som klienten kan bruge som hjælp til at undersøge sine problemstillinger. Fodaftrykkene kan illustrere øjebliksbilleder af forskellige sider af personligheden, egostates eller forskellige positioner.
I sessionen kan klienten bevæge sig mellem de forskelige fodaftryk og udtrykke det, som positionen repræsenterer. Fodaftrykkene kan både bruges som positioner, som klienten rent fysisk kan stille sig på og som det fælles tredje lagt ud på bordet eller på gulvet som mentale repræsentationer af positionerne og give et visuelt udtryk at arbejde videre med i sessionen.
Indirekte arbejde med fodaftryk
Hypnosen har den antagelse, at løsningen ofte ligger i problemet, og at klienten selv har adgang til via hypnose at finde sin nøgle. Fodaftrykkene kan f.eks. bruges til at arbejde med en klassisk hypnosemodel, hvor det første par fodaftryk repræsenterer den nuværende uønskede situation/ position og det næste par repræsenterer den ønskede situation/ position. Her følger et eksempel:
En klient giver udtryk for ikke at være helt tilpas med sit speciale indenfor sit fag og finder først et par hudfarvede fodaftryk, som repræsenterer denne position, lægger fodaftrykkene på bordet foran sig og giver positionen flere ord med på vejen. Derefter finder han et par blå fodaftryk, som repræsenterer den ønskede position. Da han bliver spurgt: ”Er der noget der hindrer dig i at gå hen på de blå fodaftryk?” svarer han med at lægge et par orange fodaftryk lidt ind over hælene på de blå og siger ”De snapper mig i hælene.” I sessionen bliver det ikke nærmere uddybet, hvad der snapper i hælene, for klienten er selv helt klar over hvad, det er. På denne måde kan fodaftrykkene også være medvirkende til et mere indirekte arbejde, hvor det ikke er nødvendigt med så mange ord og forklaringer. Senere bliver der spurgt: ”Hvad vil du gøre ved det?” Klienten sidder lidt, læner sig så frem og siger: ”Flytte dem!” Han taler om de orange fodaftryk og på symbolplanet betyder det at flytte nogle forhindringer. Her kan der efterfølgende arbejdes med en trance med fokus på alt det, som støtter klienten i at flytte forhindringer her-og-nu, se tilbage over livlinjen og finde andre situationer, hvor klienten har flyttet forhindringer med et positivt resultat.
Ud over at tale fra de forskellige fodaftryk kan supervisanden også stå på fodaftrykkene og opleve den forskellige fodstilling og dermed holdning, som går hele vejen op gennem kroppen. Den måde, vi står på, giver også vidt forskellige oplevelser og udsyn. Klienten kan eksperimentere med sin grounding i den forstand som hedder standing your ground, at stå op for sig selv ud fra de værdier, som klienten læner sig op ad i livet. Fodaftrykkene kan også bruges til at arbejde med progression, den fremtidige ønskede position. Klienten kan stå på fremtidsfodaftrykket og forankre en ny fortælling kropsligt, trække tråde til tidligere oplevelser, som støtter fremtidsfortællingen, støtter den ønskede position.
Hvis klienten ønsker det, kan mobiltelefonen bruges som huskeseddel til at tage et billede af fodaftrykkene, som fortløbende kan minde klienten om de indsigter og beslutninger, som sessionen har bragt med sig.
Fodaftryk som mentale bogmærker
Susan Dowell arbejder med ericksoniansk hypnose og har udviklet fodaftrykkene til brug i hypnosesessioner, hvor hun ofte arbejder med forskellige egostates eller deljeger.
Fodaftrykkene konkretiserer et egostate ved at være en fysisk repræsentation. Susan Dowells formulering er: ”Footprintings are Mental Bookmarks for Ego State”.
Et bogmærk minder os også på, hvor vi kom til og kan så yderligere forbinde de enkelte sessions, og temaer kan genoptages over flere sessions.
Fodaftrykkene kan anvendes på utallige måder afhængig af klienten. I en session kan de blive et fælles tredje i en session, hvor vi leger med positioner og forskellig placering af fodaftryk og dermed åbner nye muligheder.
Idet fodaftrykkene placeres fysisk i rummet, lægges op til en eksternalisering på flere måder, dels kan klient og terapeut tale om fodaftryk positionerne udenfor klienten, og dels får klienten mulighed for at være i en observerende position i forhold til fodaftrykkene. Derudover har klienten også den eksperimentelle mulighed i sessionen at se, opleve, mærke fodaftryk positionen, på det eksistentielle plan være i positionen med alt hvad det indebærer af oplevelsen af virkeligheden. Alle positioner bliver husket med sansning: fornemmelser, følelser og tanker...
Et fodaftryk kan afsætte et mentalt indtryk, da fx to forskellige positioner med hver sit fodaftryk kan tale sammen, og et dilemma kan blive tydelig i det fysiske rum, når fodaftrykkene er lagt ud af klienten, som nu kan sidde på sidelinjen og interessere sig for relationen mellem fodaftrykkene. Denne mulighed giver ofte nye indsigter og åbninger for klienten, som ”ser på en afstand”.
Session med fodaftryk og hypnose
Her følger en genfortælling af en længere session med brug fodaftrykkene, trance og flere andre arbejdsmåder:
En supervisand, som deltager i en uddannelsesgruppe, vil gerne undersøge sin nysgerrighed i forhold til, hvad hun videre skal beskæftige sig med i arbejdslivet. Hun stiller sig selv et par spørgsmål, omkring nysgerrigheden: Hvad skal den bruges til? Hvad er det næste skridt? Samtidig giver hun klart udtryk for: ”Jeg vil ikke ud i 700 millioner retninger!”
Supervisor foreslår at finde et par fodaftryk for det nuværende ståsted. Supervisanden vælger et par grå fødder og sætter følgende ord på ”Spændthed og nervøsitet” og giver derefter udtryk for at have brug for tålmodighed. Et par lilla fodaftryk symboliserer tålmodigheden og positionen undersøges. Supervisor opfordrer supervisanden til at foretage en kropsscanning. Efterhånden som supervisanden opmærksomt har mærket hele kroppen igennem, trækker hun vejret dybere og står med god tyngde på positionen og får gen-forbundet sig med tillid og giver udtryk for,” at det mærkes som energibobler helt ud i fingerspidserne.”
Næste skridt for supervisanden bliver repræsenteret ved et par røde fodaftryk, og hun siger: ”Jeg er nysgerrig… jeg får lyst til at gå videre.”
Supervisanden henter nu et par blå fodaftryk, som repræsenterer hendes længsel og lægger dem ved siden af sig på gulvet. Stiller sig igen på de røde fodaftryk, og supervisor forstærker position ved at sige: ”På din måde, i dit tempo med tålmodighed…”
Supervisanden giver udtryk for at være helt afspændt i kroppen med et spændt fokus i brystet. Supervisor: ” Læg de 699 millioner væk og vælg en retning … mærk fokus… hvad længes du efter?”
Supervisanden står et øjeblik med lukkede øjne og henter så de blå fodaftryk og beder om, at hun kan sidde ned med fødderne hvilende på de blå fodaftryk.
Herefter går supervisanden ind i en spontan trance, som supervisor forstærker ved at bede en af de øvrige gruppedeltagere om at gentage de ord, som supervisanden har udtalt om længslen.[4] Ordene fungerer som et ekko for supervisanden, som nu hører sine egne ord gentaget udefra.
I trancen får supervisanden kontakt med en indre vejleder. Supervisor giver tid til, at supervisanden kan føre en samtale med den indre vejleder i trancen. Da supervisanden er klar til at gå videre i supervisionsprocessen, foreslår supervisor at finde et tilpas første skridt, i tilpas retning og i en tilpas hastighed. Supervisanden stiller sig igen på de røde fodaftryk og mærker fornemmelsen af, at der åbner sig en vej: ”Jeg mærker muligheder og et strejf af nysgerrighed. Jeg har også en god tyngde i fødderne!”
Supervisor stiller test spørgsmålet:” Tilpas tyngde til at gå din vej?” Supervisandens svar er: ”Gode tunge trekking sko, som har været brugt før.”
Da supervisanden både med sin metafor trekking sko og med sine udtalelser i løbet af supervisionen har vist, at det er en anstrengende vej, hun skal gå, vælger supervisor, at gruppedeltagerne hver især får mulighed for at bakke hende op. Inspireret af supervisandens spirituelle orientering i kontakten med en indre vejleder og af præsters konstruktive brug af velsignelser, foreslår supervisor, at gruppedeltagerne på skift stiller sig bag supervisanden, som fortsat står på de røde fodaftryk (næste skridt), lægger en hånd på hendes skulder og giver hende en velsignelse til rejsen. Flere lægger en hånd på uden ord, andre siger: ”Velsignet rejse… med store tunge trekking sko… tillid til og tillid på din rejse…”
Denne supervisionsproces beskæftiger sig med fire positioner: den nuværende – grå fodaftryk, tålmodigheden – lilla, længslen – blå og endelig næste skridt – rød. Positioner er nemme at fastholde, når de repræsenteres af fodaftrykkene i rummet. Desuden har supervisanden en yderst kreativ måde at forholde sig til dem på og tager selv flere gange initiativ til at inddrage et tidligere fodaftryk igen, hvor det er meningsfuldt for hende i supervisionsprocessen.
Undervejs anvendes dialog med supervisanden og den spontane trance forstærkes.
Det er også en mulighed, at supervisor inviterer i en trance, som ofte er en meget produktiv tilstand for supervisander til problembearbejdningen og til at gen-forbinde sig med resurser, finde gemte og glemte færdigheder frem igen.
Supervisor bruger en palet af metoder fra det direktive: ”Læg de 699 millioner væk og vælg en retning…” til at give resonans ved at gentage supervisandens egne ord, til at støtte og forstærke den spontane trance, som viser sig at være yderst produktiv for supervisanden. Endelig bruges teamet både til at være ekko for supervisanden ved at give supervisandens egne ord om længslen tilbage og til at give supervisanden en velsignelse på rejsen og dermed støtte supervisandens spirituelle rejse.
Efterfølgende giver flere fra teamet udtryk for, at selve ordet velsignelse havde kaldt på noget andet og dybere i dem, end hvis supervisor havde bedt dem ønske supervisanden held og lykke på rejsen.
Fodaftryk og kanten af boksen
Langt de fleste mennesker lever i nogle faste forestillinger dels om sig selv, og dels om hvad der kan lade sig gøre i deres livssituation, lever billedlig talt i en boks. Fodaftryk arbejdet kan være med til at undersøge kanten af boksen, se sig selv fra nye vinkler, både opleve fodaftryk positionerne indefra ved at stå på positionen eller ved at tale om, hvad hver position betyder for hele sansningen, se på relationen mellem de forskellige positioner og på klientens egen relation med positionerne. Når nye muligheder forankres somatisk, undersøger vi kanten af boksen og tænker ud af komfort zonen.
Fodaftrykkene udfordrer klienternes mønstre både i tænkning og i handling og via en eksternaliseret undersøgelse af fodaftryk positionerne, kan der opstå, ofte spontant, større klarhed for klienten på, hvad der er den foretrukne position.
Terapeuten kan afslutte sessionen med en invitation til trance, som forankrer det, som klienten er kommet på sporet af: ”Du kan læne dig ind i ryglænet og samtidig kan du læne dig ind i alt det, som støtter dig i at være på den (farve) fodaftryks position... og til enhver tid i dit liv, kan du læne dig ind i et ryglæn, uanset hvor du er og uanset hvem du er sammen med… og mens du gør det, kan du samtidig fokusere på: hvem og hvad, der bakker dig op i det, som du vil… og i at være som du ønsker…”
Artiklen publiceres i Tidskrift for hypnose maj 2013
Direktør for Erickson Instituttet i Phønix Arizona og uddannet af Milton H. Erickson.
Henrik Wengel: ”Supervision i grupper – rejsen til og fra problemet” og Grethe Bruun & Per Nilsson: ”Hypnose – i terapi og i supervision”
